Historien om Helgas Have

Historien om Helgas Have

Området har fået sit navn efter Helga Nielsen, som levede det meste af sit næsten 93 år lange liv på ejendommen, som lå her midt i Frejlev.


Helga var født i Døllefjelde 1909, kom til Frejlev ca 1932, hvor hun  blev gift med Viggo Nielsen, og herefter levede indtil sin død i 2002.


Hendes omhu og grundighed satte sine tydelige spor i haven, som hun flittigt passede hele sit lange liv.

Hun høstede frugter, bær og alt som jorden kunne frembringe, når den blev passet omhyggeligt.

For eksempel såede hun radiser mellem jordbærrækkerne, for at jorden der ikke skulle gå til spilde.


Efter Helgas død lykkedes det desværre ikke ejendommens nye ejer at videreføre hendes værk, og i 2017 overtog Guldborgsund Kommune ejendommen, nedrev alle bygninger og overlod grunden til Frejlevs beboere med nysået græs.


Byens beboere har herefter lidt efter lidt udviklet området med hegn, æbletræer, petanquebane, gyngestativ, borde og bænke m.m.