1533 - Et drab - en rejse | frejlev4892.dk

Læs herunder et lille uddrag af Anders Vægter Nielsens spændende roman som er inspireret af de dramatiske begivenhed i Frejlev i år 1533.

Tekstuddrag – Anders Vægter Nielsen: 1533 – et drab og en rejse.

Det var lyden af hug.

Rygtet hvisler gennem by Frejlev som lyden af mus der løber langs vægge. Rygtet haster gennem byen fra ét par ører til naboens, fra den ene gård til den anden. Hvem hørte de hug?

Rygtet bliver en snakken og snakken, som vind der blæser op før der er vished for noget, man ikke kan vide hvad er.

Flere har hørt nogen hugge træer i enghaven. Det er en voksende sandhed, der river alle og alt muligt med sig.

De bønder i Frejlev slipper hjulbør og skovl, de slipper kruset og sleven. De slipper nakken på barnet, hver enkelt slipper hvad han måtte have i sine fortykkede, arrede grabber. Mange griber til høtyven. Andre putter kniven i fikken.

Bønderne samler sig. Stor og lang er byen, men kun få minutter tager det, rygtet er løbet, 35-40 mand må de være allerede. Ophidsede, gestikulerende samles de i den østre ende af byen. Det er ved den smalle vej der løber ud i stien til enghaven. Bymændene har karle, og flere af dem går med og flere kommer til. De er mindst 60 mand, gående og småløbende i én retning, ud imod enghaven, ud imod sundet. Alle bymændene er der. Oldermanden ses dér i spidsen for flokken. En del kvinder følger uden videre med og blander sig med mændene.

Folkene iler langs gærdet. To mand rider et par krilliker, men holder samme fart som de andre.

De når frem til starten af enghaven, som i denne situation er ulidelig stor. De kan ingenting høre. Var al den snak om huggen i træerne bare ævl fra en tosse?

De trænger dybere ind, de går længere frem. De når gennem et par lunde med store egetræer. Da hører de det. Det er lyden af økser. Det er lyden af økser mod træ. Det er hug efter hug.

Det var virkelig sandt!

Lav snak høres et sted, derovre er det!, bag lunden, bønderne, angbrystede er de, og ophidsede. Det er fogeden, de kan jo se ham!

Han står med ryggen til. Og han er ikke alene. Selvfølgelig er fogeden ikke alene. Han har adskillige folk med sig. De kan se dem mellem stammerne. Men de frejlever er selv langt flere i tal.

De genkender flere af naboerne fra Kettinge by og nogle af deres karle sammen med fogeden. Fire af dem står ved en eg, som de er i gang med at skamfere med økse og sav. Men ved synet af flokken fra Frejlev lægger folkene værktøjet fra sig og trækker sig lidt tilbage. Hvad nu?

Folkene med økser og save ved træet derhenne synes overraskede over at de er opdaget, og opdaget så hur-tigt.

Foged og kettingefolk er taget midt i gerningen.

Andre af de fremmede karle var i sving ved endnu en stor eg. Også de trækker sig nu noget tilbage.

Derhenne er fogeden i færd med at vende sig om. Først flytter han den ene fod, så den anden, idet han drejer sig langsomt i kroppen. Som har han meget god tid. Som kan han næppe tro at frejlevfolkene er der. Som har han lyst til at vise dem det.

Fogeden rækker ud efter bøssen, han havde stillet den fra sig ved træet. Han stiller sig an.

Der er et par dusin alens afstand eller mere mellem de frejlever og fogeden. Der er et pænt stykke imellem de to parter.

Tøv! Oldermanden fra Frejlev holder frænderne tilbage med hånden. Han ser jo også den bøsse.

Oldermanden træder to korte skridt frem, han vil tale til fogeden. Frejleverne bliver samlet stående bag ham, men nu er der mere uro i flokken end før. Mumleri og snakken og høje råb, raseriet er i sin voksen. Der er tårer i øjnene på flere. Synet af bøssen i fogedens hænder gør sekund for sekund sin løbende, heftige virkning.

Alle tier dog, mere eller mindre, da oldermanden endelig løfter sin røst. Han taler højt, men uden at råbe.

Oldermanden er landsbyens stemme.

Foged, hvad har du her at bestille? Hvad skal alle de folk? I er i gang med at fælde vores træer!? Med hvilken ret, må vi spørge? Med hvilken ret fælder I træerne her?

Oldermandens stemme dirrer nu.

Hans snak holder ikke mere frænderne bag ham i ro.

Fem mand har fået nok, mens andre fælder tårer med fortrukne ansigter, de er angste, vrede, rasende, ja, raseriet er ved at tage fuldstændig over. De fem mand går frem for at stå ved siden af oldermanden.

Iblandt dem er en iøjnefaldende ung og velbygget bonde, stor som en port.

Resten af flokken vover sig mere modige frem til oldermandens linje for også at stå ved hans side. Den lille gruppe af yngre kvinder, de er 8-10 stykker, der nåede med, har trukket sig lidt tilbage. De har gjort det uden tøven, som sagen har udviklet sig. De har ikke høtyve med. De befinder sig nu et stykke bag landsbyens mænd.

Samtlige rasende mandlige frejlever står som en mur foran fogeden. Skældsordene fyger i kraftige råb. Bag dem høres kvindernes høje, skarpe og ikke mindre rasende stemmer. Så ser fogeden sig pludselig forvirret omkring. Han er alene.

Ja, foged.

Du er alene.

De kettingeharer og øvrige karle er løbet. Da de så det ulme i flokken af frejlevfolk, forsvandt de som dug gør for den varmende sommersol. Men sommer er det ikke. Det er tiden for parring og den tidlige vækst. Flere har ladet økserne ligge. De havde travlt.

De andre bønder har forladt dig, foged.

Fogeden ligesom fryser i billedet. Gud ved, hvad der foregår i ham.

Så løfter han bøssen.

Han fingererer ved låsen. Se!

Som vil han sige:

Se, jeg er ikke bange for at bruge min bøsse!

Se, det kan jeg gøre, hvis I kommer tættere på!

Skønt han nok ikke vil kunne nå at antænde lunten.

Måske har han allerede gjort det.

Kan de bønder se lunten eller høre den hvæse?

Så går seks-syv af de frejlever direkte mod ham.

De råber beskidte ord og peger med deres hager og næser mod egetræet, som stadigvæk står, og fogeden ser høtyvene truende løftet. Han råber, fogeden, han skriger op, for nu er han angst. Han fumler ved låsen igen, har han virkelig gjort, hvad han skal:

Gå tilbage, I hunde!

Gå tilbage, siger jeg!,

sådan skriger han og svinger bøssen op, og går så et par skridt fremad.

At han løfter bøssen så hurtigt og samtidig går fremad og imod dem, er sandsynligvis fogedens afgørende fejltagelse.

For nu farer seks-syv mand som de første blindt frem, og oldermanden følger lige i hælene på dem. Resten af flokken kommer hurtigt som en bisværm.

Frejlev - en dejlig lille by på Lolland